Velkommen til Mölphens Maskine
Mölphen er et lille dyr. Bepelset dyr. Den taler ikke så meget, for den er lidt genert. En
klog mand har fortalt den, at den slet ikke er genert. Den er bare åndeligt blufærdig. Og
så er den meget kærlig. Og fuld af ord. Når den sidder for sig selv og falder helt ind i sin
pels, så kommer der ord ned i dens poter. En dag var der så mange, at den var nødt til
at finde et sted, hvor den kunne lægge dem. Det er dér, du er nu.
Selvom den en dag havde for mange ord til at de kunne være i poterne, så har den slet
ikke fyldt ord-stedet op endnu. Heldigvis. Men den er i gang. De ord, den har lagt indtil
videre, må man gerne læse. Så bliver den faktisk glad inde i sin blufærdighed. Og så kan
den lave endnu flere til stedet. De er så fulde, så fulde af ord, de poter...